Lovsang og bøn
Lovsang er en del af tilbedelsen af Gud, og derfor fylder den ved en gudstjeneste i Lolland-Falster Kirken. Nogle vil helst sidde, mens de lovsynger, og andre vil helst stå op og måske løfte hænderne mod Gud i tilbedelse. Vi ønsker, at der er frihed til, at man selv kan vælge formen på sin lovsang.
Nogle lovsange er korte, og andre er lange salmer. Fælles for dem alle er, at de har fokus på, hvad Gud har gjort for os.
I Lolland-Falster Kirken er der en fast menighedsbøn, men vi vil gerne have den suppleret af aktuelle bede- og takkeemner fra dem, der deltager i gudstjenesten. Derfor er det muligt ved ankomsten til gudstjenesten at lægge en seddel i en bedekurv, så det kan komme med i dagens menighedsbøn.